Hos Moseby Algeservice går vi op i at levere et grundigt og pænt resultat, og samtidig sørger vi for,
at alt er klart og gennemskueligt for vores kunder. Nedenfor finder du vores handels- og
servicebetingelser, som gælder for alle opgaver og aftaler, medmindre andet er aftalt skriftligt.
Når du som kunde accepterer et tilbud fra Moseby Algeservice – enten skriftligt, mundtligt eller
digitalt – accepterer du samtidig disse handels- og servicebetingelser. Vi forbeholder os ret til at
ændre betingelserne løbende, men ændringer gælder kun for fremtidige opgaver.
Vi udfører algebehandling, fliserens, tagrens, facaderens og lignende arbejde som aftalt i tilbuddet.
Tidspunkter for udførsel kan ændres ved dårligt vejr eller andre forhold, der gør det uforsvarligt at
arbejde. Vi forbeholder os retten til at afvise eller afbryde en opgave uden ansvar, hvis det ved
ankomst vurderes, at forholdene på stedet (fx for lavt vandtryk, manglende adgang eller skrøbelige
materialer) gør arbejdet usikkert eller uforsvarligt at gennemføre.
Kunden skal sørge for, at området, der skal behandles, er ryddet, så vi kan gå i gang med det
samme. Det betyder, at store genstande som havemøbler, krukker, træer, grene eller
byggematerialer skal være fjernet. Planter og blomster, som ikke må rammes af rense- eller
algemidler, skal være fjernet eller tildækket med presenning. Hvis vi møder hindringer, som
forhindrer arbejdet, kan vi opkræve et gebyr for spildt kørsel eller ventetid.
Kunden skal stille vand til rådighed via udendørs vandhane med almindelig haveslangegevind og
rimeligt tryk (mindst ca. 2 bar). Kunden betaler selv for det forbrugte vand. Hvis vandtilførslen ikke
fungerer, eller trykket er for lavt til at arbejdet kan udføres ordentligt, kan vi uden ansvar aflyse eller
flytte opgaven.
Alle priser er oplyst inkl. moms, medmindre andet fremgår. Betaling skal ske senest på den dato,
der står på fakturaen. Ved for sen betaling kan der pålægges rykkergebyr og renter efter gældende
regler.
Alle tilbud fra Moseby Algeservice betragtes som prisoverslag, medmindre andet tydeligt er angivet.
Det endelige areal og den samlede pris fastsættes først, når opgaven er besigtiget og opmålt på stedet.
Der kan forekomme mindre afvigelser i forhold til det estimerede areal og prisoverslag — dog maksimalt 20 % medmindre andet aftales skriftligt.
Vi passer naturligvis godt på din ejendom, men Moseby Algeservice kan ikke gøres ansvarlig for
følgeskader efter behandling. Det gælder fx misfarvning, afskalning, løse fuger, revner eller skader
på overflader, som i forvejen er slidte, porøse eller i dårlig stand. Vi dækker heller ikke indirekte tab
som driftstab eller tabt arbejdsfortjeneste. Vi er dog naturligvis ansvarlige, hvis der sker skader som
følge af grov uagtsomhed.
Hvis du oplever fejl eller mangler, skal du kontakte os hurtigst muligt – gerne med billeder – og
senest inden for 7 dage efter udført arbejde. Vi vurderer derefter, om der er grundlag for udbedring
eller anden kompensation.
Vi kan ikke holdes ansvarlige for forsinkelser eller manglende udførelse af arbejdet som følge af
forhold uden for vores kontrol, f.eks. vejrforhold, sygdom, materielnedbrud eller
leveranceproblemer.
Vi tager billeder før og efter behandling til dokumentation og markedsføring. Jævnfør GDPR-reglerne vil adressen naturligvis ikke fremgå på billederne. Hvis du
ikke ønsker, at billeder fra din ejendom bruges, skal du blot give os besked skriftligt.
Alle aftaler indgås under dansk lovgivning. Uenigheder forsøges altid løst i mindelighed, men kan
ellers indbringes for retten i Holstebro.
Moseby Algeservice
CVR: 44577380
Enghaven 46
6990 Ulfborg
Tlf.: 53 25 85 50
E-mail: [email protected]
Web: www.mosebyalgeservice.dk
Senest opdateret: 3/11-2025